Yogaferie på hjemmebane i juli måned
- Udgivet den
Yogaferie på hjemmebane den 26. til 31. juli 2026 giver dig muligheden for at opleve de gavnlige og dejlige effekter af en uges intensivt yogaforløb, hvor du får en daglig dosis morgenmeditation og morgenyoga og selv vælger, hvilke hold du har lyst til at deltage i om eftermiddagen/aftenen. Vi nørder lidt med nogle stillinger, og er vejret til det, kan vi tage undervisningen udendørs.
Undervisningen foregår på et lille hold, hvor der er mulighed for at tilrettelægge undervisningen efter deltagernes specifikke behov. Vel mødt!