Søndag den 8. november 2026 kl. 14:00 – 16:30
Det er en magisk oplevelse at fordybe sig i yin yogaens stille univers, mens kroppen og hele rummet er indhyllet i de blideste toner og Kristians vidunderlige mantrasang.
Kristian Thorsager kommer søndag den 8. november igen til Aalborg. Du har chancen for at lande på yogamåtten, lukke øjnene, lade dig guide ind i skønne yin yoga stillinger af Lene, mens Kristian vil understøtte din oplevelse af ro, fordybelse og velvære med stille live musik og sang.
Du kan koncentrere dig om blot at trække vejret dybt, nyde musikken, give slip og komme helt ned i tempo. I yin yoga arbejder vi med lange, rolige, dybe stræk. Vi holder stillingerne i nogle minutter, så du har tid til at finde din bedste version af strækket, og så bindevævet får tid til at give sig. De fleste stillinger foregår siddende eller liggende.
Vær med, og oplev hvordan den levende musik, sang og yin yoga smelter sammen og lader dig synke ind i din egen boble. Vi glæder os til en stemningsfyldt eftermiddag med dig.
Det praktiske:
Arrangører: Kristian Thorsager (musik og sang) og Lene Larsen (yoga)
Tid: Søndag den 8. november 2026 kl. 14:00 – 16:30 (2½ timers varighed). Dørene åbnes 15 min. før start.
Sted: Festsalen over Aalborg Yogastudio, Konvalvej 47, 1.sal, 9000 Aalborg
Pris: 550 kr. (440 kr. + moms)
Tilmelding: Foregår i kalenderen på Aalborg Yogastudios hjemmeside (www.aalborgyogastudio.dk) under den 8. november 2026. Du modtager forud for workshoppen en faktura på deltagergebyret.
Din tilmelding er bindende. Bliver du forhindret, er du dog meget velkommen til selv at overdrage pladsen til en anden.
Vi har det yogaudstyr, vi skal bruge. Du er dog velkommen til at medbringe din egen måtte og øvrigt yndlingsudstyr, hvis du ønsker det.