Medbring i øjeblikket selv en yogamåtte, et håndklæde og et tæppe til undervisningen.
Har du ingen måtte, medbringer du i stedet et lagen og låner en måtte hos os. Vi glæder os til at se dig!

Julehyggeworkshop

Lørdag den 6. februar 2021 kl. 10:00 – ca. 13:30

På grund af corona-lukningen er julehyggeworkshoppen flyttet fra 3. juledag til 6. februar. Julen varer lige til påske…

Julen nærmer sig, og vi skal traditionen tro have juleand, flæskesteg, ris a la mande, brunkager og vanillekranse hjulpet godt på vej ud af systemet med en herlig omgang juleyoga lørdag den 6. februar 2021.

Ud over noget styrke og stræk til hele kroppen, vil der være ekstra fokus på effektive øvelser for fordøjelsen. Desuden skal vi have den sidste julestress ud af kroppen og batterierne ladet op med afslappende åndedrætsøvelser, et par genopbyggende yogaøvelser samt en dejlig afspænding.

Planen er at dyrke yoga ca. 2½ timer og derefter julehygge sammen en times tid med noget let forplejning og julesjov. I år vil hyggedelen være lidt anderledes, end den plejer, da vi bliver nødt til at blive på hvert vores måtteområde, så vi holder den fornødne afstand. Den lette forplejning vil være portionsanrettet. Men julehumøret er forhåbentlig det samme som altid.

Det praktiske:

Instruktør:      Lene Larsen

Sted:              Aalborg Yogastudio, Konvalvej 47, 9000 Aalborg

Pris:               300 kr., der betales ved tilmelding.

Tilmelding:     Foregår i kalenderen på hjemmesiden. Indbetal samtidig de 300 kr. per MobilePay til nr. 98151 eller til konto i Nordea: Reg. 9163, kto. 6294203980. Husk at angive navn samt ”julehygge”.

Ved afbud senere end 20. december refunderes prisen ikke. Men du er velkommen til selv at overdrage pladsen til en anden. Der er kun 7 pladser på holdet på grund af corona-retningslinjerne. Vær derfor hurtig med din tilmelding.  

Jeg glæder mig til at dyrke yoga og julehygge med dig!

Har du spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål – vi er her for at hjælpe dig!

Vi åbner!

igen