Medbring gerne et håndklæde og eventuelt en yogamåtte til undervisningen.
Vi glæder os til at se dig!

Husk at logge på, hvis du allerede er oprettet som bruger på min hjemmeside.
Så får du en bedre brugeroplevelse og er fri for at indtaste dine oplysninger hver gang.

Herrenyttig træning for mænd

Vær med, når herreholdet tager fat på et nyt forløb fra 15. april 2026. Onsdag aften er herreholdets aften i Aalborg Yogastudio. Der arbejdes både på at få en stærkere og mere smidig krop og med at finde mental ro i hovedet. Det hele foregår i en afslappet og hyggelig stemning og i et tempo, hvor alle kan være med. Stive ben og småskavanker er bare en ekstra grund til at hoppe med på holdet.

Yin yoga påskeworkshop

Påskeworkshoppen foregår i år 2. påskedag kl. 14:30 – 17:30. Der er fokus på ro, velvære og på at få batterierne ladet op. Alle kan være med uanset erfaring med yoga.

Forkæl-dig-selv-weekend på Kallehavegaard Badehotel i Løkken med yoga og fysio-pilates

I weekenden den 12.-14. juni 2026 skal vi en tur til Vesterhavet på yoga- og pilatesweekend, og vi håber, du har lyst til at være med. Vi skal bo på hyggelige Kallehavegaard Badehotel.
Snup en brochure i yogalokalet, eller skriv til lene@aalborgyogastudio.dk, hvis du har spørgsmål til turen. Vær hurtig med din tilmelding, for vi har kun plads til 10 deltagere.

Åndedrætslektioner med Anders Kronborg

Vi er så heldige, at Anders Lautrup Kronborg er tilbage med flere lektioner i åndedrætsteknik i februar og marts. Du kan se emnerne for de enkelte lektioner i opslaget. Undervisningen foregår mandag den 9., 16. og 23. februar og 2., 9. og 23. marts kl. 17.00-18.30. Glæd dig til at fordybe dig i åndedrættets magi med Anders. Åndedræt, musik og mundtlig guidning vil føre dig ind i en dybt afslappet og meditativ tilstand i disse lektioner.

Sjælemeditation med individuel Tarotlæsning – workshops med Ras Jensen

Søndagene den 22. februar, 1. marts, 22. marts, 19. april, 17. maj og 31. maj 2026 kl. 16:30 – 18:30 får vi igen besøg af Ras, som vil føre os igennem en dejlig workshop med fokus på at lytte indad og styrke kontakten til din egen sjæl. Ras vil inddrage en guidet meditation, individuel tarotlæsning og elementer fra det spirituelle system Kabbalah i disse workshops. Kom og vær med. Deltagelse kræver ingen forudsætninger – blot et åbent sind.