Vil du med på weekendtur til Slettestrand 22. – 24. maj 2020?
Tank ny strøm på batterierne med denne yogaweekend på Rønnes Hotel ved Slettestrand. Yogaturen byder på ren selvforkælelse i naturskønne
omgivelser fra fredag til søndag.
Du kan glæde dig til masser af yoga, åndedrætsøvelser, meditation,
velgørende afspændinger, lækker mad, fordybelse, dejligt selskab og tid til afslapning med lige netop det, du har brug for og lyst til.
Både klitplantagen og stranden indbyder til lange gåture i den friske luft.
Havet ligger blot 5-6 min. travetur fra hotellet.
Program
Fredag den 22. maj 2020:
Kl. 14:00 – 17:00: Ankomst og check-in
Kl. 17:00 – 19:00: Velkomst, åndedrætsøvelser og yoga
Kl. 19:30: Middag (3 retter) og hyggesnak
Lørdag den 23. maj 2020:
Kl. 8:00 – 10:00: Morgenyoga
Derefter morgenmad frem til ca. kl. 11:00
Tidsrummet mellem morgenmaden og aftenyogaen kan bruges til lige netop det, du har lyst til. Det kan være en travetur på stranden, et dyp i havet, stille fordybelse med en god bog, en lur, en gang massage, besøg på et nærtliggende galleri eller andet. Rønnes Hotel er nabo til Feriecenter Slettestrand, der bl.a. byder på Havbadehuset Slettestrand med varmtvandsbassin og sauna til en rimelig pris.
Kl. 17:30 – 19:00 Aftenyoga
Kl. 19:30: Middag (buffet), hyggesnak + evt. musik og dans
Søndag den 24. maj 2020:
Kl. 7:30 – ca. 7:45: Morgenmeditation (evt. udendørs, hvis vejret tillader det)
Kl. 7:45 – 9:45: Morgenyoga
Derefter morgenmad
Senest kl. 11:00: Udcheckning
Ret til ændringer forbeholdes!
Dette er inkluderet i arrangementet
2 x overnatning i enkeltværelse
2 x morgenmadsbuffet
Aftenmenu fredag (3 retter ekskl. drikkevarer)
Eftermiddagskaffe lørdag
Buffet lørdag aften med fiskespecialiteter, lune retter, oste og desserter (ekskl. drikkevarer)
Yogaundervisning
Vi har eget yogalokale til rådighed hele weekenden.
Pris
Ved tilmelding senest 22. marts 2020: DKK 2.795,00 (early-bird-pris)
Ved tilmelding fra 23. marts 2020: DKK 2.995,00
Ved overnatning i delt dobbeltværelse reduceres prisen med DKK 300,00 per person.
Praktiske informationer
Der undervises i Hatha og Yin yoga inkl. åndedrætsøvelser, afspænding og meditation. Vi vil arbejde med diverse øvelser, der tilsammen styrker, smidiggør og beroliger krop og sind.
Alle er velkomne – både begyndere og øvede.
Måtter, bælter, klodser, blokke etc. vil være til rådighed, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe dit eget udstyr. Medbring selv et lunt tæppe eller to til brug for afspændingen.
Påklædning:
Til yogaen anbefales behageligt træningstøj, der sidder til, men ikke strammer nogen steder. Yogaen udføres på bare tæer, men tag et par sokker og en lun trøje med til afspændingen.
Transport til hotellet foregår i egen bil.
Sig til, hvis du har brug for kørelejlighed. Så prøver jeg gerne at hjælpe med koordinering af pladser i bilerne.
Behandling med fysiurgisk massage eller kraniosakralterapi kan tilbydes, hvis der er interesse for det.
Her skal vi bo:
Rønnes Hotel
Kystvejen 25, Slettestrand
9690 Fjerritslev
Tel.: +45 98 20 80 20
www.roennes-hotel.dk
Tilmelding og betaling
Send en e-mail til mail@aalborgyogastudio.dk med angivelse af navn og telefonnummer, og indbetal samtidig depositum på DKK 1.000,- til konto 8401- 1786799 i Merkur Andelskasse.
Restbeløbet overføres senest 15. april 2020 til samme konto. Tilmelding er bindende. Husk, du kan opnå 200 kr. i Early-Bird-rabat ved tilmelding senest 22. marts 2020.
Ved framelding senest 15. april 2020 refunderes DKK 500,- af depositum. De resterende DKK 500,- gælder som administrationsgebyr. Fra 16. april sker der ingen refusion, men man er velkommen til selv at sælge sin plads til en anden.
Instruktør
Lene Larsen, Aalborg Yogastudio