Medbring i øjeblikket selv en yogamåtte, et håndklæde og et tæppe til undervisningen.
Har du ingen måtte, medbringer du i stedet et lagen og låner en måtte hos os. Vi glæder os til at se dig!

Husk at logge på, hvis du allerede er oprettet som bruger på min hjemmeside.
Så får du en bedre brugeroplevelse og er fri for at indtaste dine oplysninger hver gang.

Pris fra DKK 3.995

31. oktober til 2. november 2025
Forkæl-dig-selv-weekend på smukke Boltinggaard Gods på Fyn med styrkende hatha yoga og pilates-øvelser og skønne yin yoga stræk.

Yogaweekend på Boltinggaard Gods på Fyn

Få en oplevelse langt ud over det sædvanlige, når vi 31. oktober – 2. november 2025 mødes på smukke og charmerende Boltinggaard Gods ved Ringe på Fyn til en weekend, hvor dine behov er i fokus.

Du vil få styrket hele kroppen med effektive yogaøvelser og udvalgte pilates-øvelser. Kroppen strækkes igennem og sindet stilnes med skønne, yin yoga-stræk, åndedrætsøvelser og meditationer.

Værelserne på Boltinggaard er en enestående oplevelse i sig selv med deres individuelle indretning inspireret af English country style. Der er rig lejlighed til bl.a. skønne traveture i den fantastiske natur omkring godset.

En vigtig forudsætning for en sund, velfungerende og smertefri krop er stærke muskler omkring kropsstammen samt smidigt bindevæv. Hatha yoga og yin yoga komplementerer hinanden i deres arbejde med at styrke og smidiggøre kroppen på en hensigtsmæssig måde, så man hen ad vejen oplever stærkt forbedret kropskontrol og kropsbevidsthed samt forbedrer evnen til at give slip, slappe af og finde ro i krop og sind.

Denne weekend vil du kunne nyde en kombination af yoga og udvalgte pilates-øvelser, åndedrætsøvelser, fordybelse, gode grin, nye bekendtskaber, skøn mad, måske lidt sight-seeing  i området, mulighed for behandlinger, traveture i den smukke natur eller et par afslappende timer på de charmerende værelser.

Program

Fredag den 31. oktober 2025:

Kl. 15:00 – 17:00: Ankomst, check-in og eftermiddagskaffe med kage

Kl. 17:00 – 18:45: Velkomst, åndedrætsøvelser og hatha yoga

Kl. 19:15: Middag (2 retter)

Kl. 21:00 – 22:30: Slumre-yin, afspænding og stille godnat

 

Lørdag den 1. november 2025:

Kl. 7:30 – ca. 9:45: Åndedrætsøvelser og en kombination af styrkende øvelser og yin yoga

Derefter morgenmad/brunch frem til ca. kl. 11:00

De næste timer kan bruges til lige netop det, du har lyst til. Der serveres eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage ca. kl. 15

Kl. 17:00 – 19:00: Yin yoga og meditation

Kl. 19:30: Middag (3 retter) og hyggesnak

 

Søndag den 2. november 2025:

Kl. 7:30 – 9:45: Åndedrætsøvelser og en kombination af styrkende øvelser og yin yoga

Derefter morgenmad/brunch frem til ca. kl. 11:00

Kl. 11:00-11:30: Fælles afrunding af weekenden og tak for denne gang

 

Ret til ændringer forbeholdes!

 

Behandling med fysiurgisk massage eller kraniosakralterapi kan
tilbydes, hvis der er interesse for det.

Det praktiske

Der undervises i hatha yoga, nogle udvalgte pilates-øvelser og yin yoga inkl. åndedrætsbevidsthed, afspænding og meditation. Vi vil arbejde med diverse øvelser, der styrker, smidiggør og beroliger krop og sind. Alle er velkomne – både begyndere og øvede.

Medbring selv din yogamåtte, et lunt tæppe eller to, du kan pakke dig ind i til afspændingerne, og evt. en lille hovedpude. Underlagsmåtter, bælter, klodser, blokke, yogapøller etc. vil være til rådighed, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe dit eget udstyr.

Påklædning: Til undervisningen anbefales behageligt træningstøj, der sidder til, men ikke strammer nogen steder. Øvelserne udføres på bare tæer, men tag et par sokker og en lun trøje med til afspændingen.

Transport til Boltinggaard Gods foregår på egen hånd. Der er gratis parkering ved godset. Sig til, hvis du ønsker afhentning ved toget i Ringe eller evt. kørelejlighed.

Priser

Ved tilmelding senest 15. september 2025:   DKK 4.295,00 (early-bird-pris)

Ved tilmelding fra 16. september 2025:      DKK 4.495,00

Rabat ved delt dobbeltværelse:             DKK 300,00 per person

 

Dette er inkluderet i arrangementet:

2 x overnatning i individuelt indrettet enkeltværelse

2 x morgenmad/brunch

2 x eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage

2 x aftenmenu (2 retter fredag, 3 retter lørdag) (ekskl. drikkevarer)

Frisk frugt i lokalet

Ca. 10 timers undervisning

Tilmelding og betaling

Send din tilmelding per e-mail til lene@aalborgyogastudio.dk med angivelse af navn og telefonnummer.

Du vil i god tid inden turen modtage en faktura. Betalingsfristen er 31. oktober 2025  (den dag, vi mødes på Boltinggaard Gods), hvor beløbet skal indgå på Aalborg Yogastudios konto reg. 9163 konto 6294203980 i Nordea. Angiv venligst fakturanr. ved betaling.

Vigtigt: Fra 15. september 2025 er din tilmelding bindende, og du forpligter dig til at betale prisen for weekenden, uanset om du bliver syg eller af anden grund forhindret i at deltage. Skulle du blive forhindret, er du velkommen til selv at sælge din plads videre til en anden.

Hvor skal vi bo?

Boltinggaard Gods
Kokskovvej 28, Boltinggaard Skov
DK-5750 Ringe
Tel.: +45 62 62 12 62
www.boltinggaard.dk

Instruktør

Lene Larsen, Aalborg Yogastudio:
Yogainstruktør, lægeeks. fysiurgisk massør og RAB registreret kraniosakralterapeut

Har du spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål – vi er her for at hjælpe dig!