Medbring i øjeblikket selv en yogamåtte, et håndklæde og et tæppe til undervisningen.
Har du ingen måtte, medbringer du i stedet et lagen og låner en måtte hos os. Vi glæder os til at se dig!

Husk at logge på, hvis du allerede er oprettet som bruger på min hjemmeside.
Så får du en bedre brugeroplevelse og er fri for at indtaste dine oplysninger hver gang.

Mors Dag yin workshop

Har du besluttet, hvordan du skal forkæle din mor, dig selv, din hustru, din datter, din veninde eller en anden skøn kvinde på mors dag?

Er der nogen bedre forkælelse end en herlig omgang yoga?

I yin yogaen kan du lukke øjnene, give slip og koncentrere dig om bare at trække vejret dybt og komme helt ned i tempo. Alt foregår i slowmotion, så du har god tid til at finde dig til rette i stillingerne, der primært vil være siddende eller liggende. Tag noget hyggetøj på, der ikke strammer nogen steder.

Kom alene eller i godt selskab. Jeg vil gøre mit bedste for at skabe rammerne for, at du/I kan nyde 3 timers kvalitetstid på yogamåtten med blide, beroligende yin yoga øvelser og en velgørende afspænding til sidst. Alle kan være med, og det er ingen forudsætning, at man er i fysisk topform eller har prøvet yoga før.

Jeg glæder mig til at se dig eller jer på yogamåtten!

Det praktiske:

Instruktør: Lene Larsen

Sted:         Aalborg Yogastudio, Konvalvej 47, st. tv., 9000 Aalborg

Pris:          300 kr. per person.

Tilmelding: Foregår i kalenderen på Aalborg Yogastudios hjemmeside under den 12. maj 2024. Indbetal samtidig deltagergebyret til konto i Nordea: Reg. 9163, kto. 6294203980 eller per MobilePay til nr. 98151. Husk at angive navn samt ”mors dag”.

Der er begrænset antal pladser på holdet, så vær hurtig med din tilmelding. Ved afbud senere end 5. maj 2024 refunderes prisen ikke. Men du er velkommen til selv at overdrage pladsen til en anden.

Har du spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål – vi er her for at hjælpe dig!