Denne søndag kan du glide ned på yogamåtten, lukke øjnene og lade dig guide gennem en række dejlige yin yoga stræk, hvor du får kroppen arbejdet igennem på skønneste vis og kommer helt ned i tempo mentalt.
Yin yoga er stilhedens yoga. Der er god tid til at finde dig til rette i de forskellige yogastillinger, så du kan slappe helt af og overgive dig til tyngdekraften. Yin yoga består primært af siddende og liggende stillinger, og vi holder typisk stillingerne i 2-4 minutter. Når du giver helt slip, kan du opleve de dybe stræk, der kan gøre bindevævet og musklerne smidigere, sætte gang i flowet af væske og energi i kroppen samt forløse fysiske og psykiske spændinger. Yin yoga er et rigtig godt og helt naturligt middel mod stress.
I yin yoga slipper vi al muskelaktivitet i det område, vi vil give et stræk. På den måde kan vores seje bindevæv som f.eks. ledbånd og sener give sig mest muligt. Alt foregår i langsomt tempo, og der er god tid til at arbejde med at forene kroppens bevægelser og det dybe åndedræt samt fornemme sindets og kroppens reaktioner.
Alle kan være med uanset køn, alder, størrelse, smidighedsgrad og erfaring med yoga. Vi har diverse hjælpemidler til rådighed i lokalet, og vi skal nok få tilpasset stillingerne, så du også har glæde af dem. Workshoppen afsluttes med en afspænding, så du med fred i sindet, afslappet og fuld af ny energi kan fortsætte dit dagsprogram.
Det praktiske:
Instruktør: Lene Larsen
Sted: Aalborg Yogastudio, Konvalvej 47, st.tv., 9000 Aalborg
Pris: 300 kr.
Tilmelding: Bindende tilmelding foregår i kalenderen på Aalborg Yogastudios hjemmeside under den 8. oktober 2023 eller evt. per sms til Lene på tlf. 25 13 03 10.
Indbetal samtidig de 300 kr. per MobilePay til nr. 98151 eller til konto i Nordea:
Reg. 9163, kto. 6294203980. Husk at angive navn samt ”yin 08.10”.
Der er begrænset antal pladser på holdet, så vær hurtig med din tilmelding. Bliver du forhindret, er du velkommen til selv at overdrage pladsen til en anden.