Medbring i øjeblikket selv en yogamåtte, et håndklæde og et tæppe til undervisningen.
Har du ingen måtte, medbringer du i stedet et lagen og låner en måtte hos os. Vi glæder os til at se dig!

Tilbage til yoga på stuegulvet

Aalborg er desværre kommet på ”lukkelisten” frem til 3. januar. Det betyder, at vi fra i morgen lørdag og i de næste godt tre uger er tilbage til YOGA PER TELEFONKONFERENCE. Dejligt, at vi i det mindste har den mulighed for at holde kontakten og få dyrket noget yoga sammen! Holdene kommer til at fremgå af kalenderen på hjemmesiden. Hvem ved, måske kan vi også finde på andet kreativt juleyoga, så vi holder hinanden i gang på måtten… Hold øje med opslag på hjemmesiden og facebook, og kom gerne med gode ideer og ønsker.

De to yin hold fredag den 11. december kl. 10:30 og 15:30 afvikles som planlagt i lokalet.

Julehyggeworkshoppen 3. juledag flyttes til januar. Deltagerne informeres snarest direkte.

KLINIKKEN er fortsat åben, og det er stadig muligt at få behandlinger hos Christina og undertegnede.

Mangler du nyttigt UDSTYR til din yoga på stuegulvet, har vi masser af dejlige måtter, yogapøller, blokke, klodser, bælter etc. på lager til rimelige priser. Ring eller skriv, så finder vi ud af noget.

Min taknemmelighedsmuskel er totalt veltrænet her i 2020. Hver morgen tænker jeg med et smil på læben på nogle af de mange ting, jeg har at være taknemmelig for. Det giver ro i maven, selv om vi lever i en omskiftelig tid.

Mit glade julehjerte er MEGET taknemmeligt for, at Aalborg Yogastudio har verdens dejligste og sødeste medlemmer, der trofast støtter op om os ved bl.a. at deltage på holdene og i vores arrangementer, så vi kan holde liv i vores lille yogahule og forhåbentlig stadig være her, når corona-tågerne letter, og verden bliver normal igen. TAK! Jeg er også MEGET taknemmelig for den ansvarlige måde, I alle håndterer corona-retningslinjerne på i vores lokaler. I er intet mindre end FANTASTISKE!

Vi ses igen efter nytår. Indtil da høres vi forhåbentlig ved til YOGA PER TELEFONKONFERENCE!

Kærlige og varme decemberhilsner

Lene

Har du spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål – vi er her for at hjælpe dig!

Vi åbner!

igen