Medbring i øjeblikket selv en yogamåtte, et håndklæde og et tæppe til undervisningen.
Har du ingen måtte, medbringer du i stedet et lagen og låner en måtte hos os. Vi glæder os til at se dig!

Husk at logge på, hvis du allerede er oprettet som bruger på min hjemmeside.
Så får du en bedre brugeroplevelse og er fri for at indtaste dine oplysninger hver gang.

Hormonyogakursus over tre lektioner

Hormonyoga tilbyder dig som kvinde en unik mulighed for at tage sagen i egen hånd og selv gøre en aktiv indsats for at få en bedre hormonbalance, bedre søvn og mere energi i hverdagen.

Kurset er for dig, der er nået i en alder, hvor symptomer på overgangsalderen begynder at påvirke din dagligdag, for dig, der har svært ved at blive gravid og for dig, der døjer med mange menstruationssmerter eller slet og ret ubalancer i din hormonproduktion.

I et kursusforløb på 3 lektioner har du chancen for at lære at udføre en række øvelser, som ved regelmæssig praksis vil kunne afbalancere din hormonproduktion, lindre dine symptomer og ofte endda helt afhjælpe dem.

Vi starter med en introduktion til hormonyogaterapi i henhold til Dinah Rodrigues. I løbet af kurset vil vi gennemgå hele serien af opvarmningsøvelser, hormonyogaøvelser, åndedrætsteknikker og en række øvelser mod stress. Vi kigger desuden på, om din krop har behov for særlige tilpasninger af øvelserne, så du får det fulde udbytte af din videre praksis derhjemme.

Allerede fra 35 års alderen begynder kvinders østrogen- og progesteronniveau at falde. I årene frem mod overgangsalderen kan det give gener som f.eks. hedeture, humørsvingninger, tørre slimhinder, nedsat sexlyst, hårtab, vægtøgning, stress, søvnløshed, kraftige blødninger. Der kan være andre årsager til, at din hormonproduktion allerede i en tidligere alder ikke fungerer optimalt.

Ved hjælp af specielle åndedrætsteknikker kombineret med dynamiske, fysiske øvelser og visualiseringsteknikker stimuleres primært vores hormonproducerende kirtler og organer. Samtidig styrkes og smidiggøres kroppen som i andre yogaformer, ligesom dette yogasystem bringer balance til dine følelser og giver humøret et løft.

Det praktiske:
Tid:
Tre workshops i samlet forløb:
Del 1: Lørdag den 8. oktober 2022 kl. 9:30-13:30
Del 2: Lørdag den 29. oktober 2022 kl. 9:30-13:30
Del 3: Søndag den 20. november 2022 kl. 12:30-14:30

Tilmelding til det samlede kursus:
Send e-mail til lene@aalborgyogastudio.dk.

Pris:
DKK 1.150,- for hele forløbet inkl. skriftligt materiale og let forplejning i pauserne. Indbetal venligst beløbet på konto i Nordea: Reg. 9163, kto. 6294203980 eller per MobilePay til nr. 98151 senest 20. september 2022. Husk at angive navn samt ”hormonyoga”.
Har du allerede taget kurset en gang hos Aalborg Yogastudio, men trænger til at få det genopfrisket, tager du dit kompendium under armen og kan deltage i kurset til halv pris.

Framelding senere end 20. september er ikke mulig, men du er velkommen til selv at overdrage din plads til en anden.

Sted:
Aalborg Yogastudio, Konvalvej 47, st., 9000 Aalborg

Instruktør:
Lene Larsen, tlf. 25 13 03 10.

OBS: Du bør ikke udføre hormonyoga, hvis du f.eks. har eller tidligere har haft hormonelt betinget brystkræft eller andre hormonrelaterede kræftsygdomme, er gravid, har store myomer i livmoderen eller væsentlige hjerteproblemer. Hvis du er i tvivl, om du kan deltage i kurset, så tag en snak med din læge og forklar vedkommende, at øvelsesrækken arbejder med at booste og afbalancere hormonproduktionen, bl.a. ved at massere æggestokke og andre organer via kraftige åndedrætsteknikker. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig for en drøftelse forud for tilmelding.

Har du spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål – vi er her for at hjælpe dig!