Nyd en yoga- og pilatesweekend i de dejligste omgivelser tæt på strand og vand! Hyggelige Aalbæk Badehotel (20 km syd for Skagen) danner rammen om weekenden. Er vejret med os, kan vi flytte noget af undervisningen ud i haven.
Aftenundervisningen består af forskellige yogaformer. Om morgenen vil du få styrket core-muskulaturen og resten af kroppen med effektive og spændende fysio-pilates-øvelser. Kroppen strækkes igennem og sindet stilnes med skønne, lange yin yoga-stræk, åndedrætsøvelser og meditationer.
En vigtig forudsætning for en sund, velfungerende og smertefri krop er stærke muskler omkring kropsstammen samt smidigt bindevæv. Yoga og fysio-pilates komplementerer hinanden i deres arbejde med at styrke og smidiggøre kroppen på en hensigtsmæssig måde, så man hen ad vejen oplever stærkt forbedret kropskontrol og kropsbevidsthed samt forbedrer evnen til at give slip, slappe af og finde ro i krop og sind.
Denne weekend vil du kunne nyde masser af yoga og fysio-pilates, åndedrætsøvelser, fordybelse, gode grin, nye bekendtskaber, skøn mad, måske lidt sight-seeing eller shopping i området, mulighed for behandlinger, traveture på stranden, morgenbad i havet eller et par afslappende timer på værelset.
Program
Fredag den 9. juni 2023:
Kl. 14:30 – 17:00: Ankomst og check-in
Kl. 17:00 – 19:00: Velkomst, åndedrætsøvelser, yoga og afspænding
Kl. 19:30: Middag (3 retter) og hyggesnak
Lørdag den 10. juni 2023:
Kl. 7:15 – 7:30: Morgenmeditation og åndedrætsøvelser
Kl. 7:30 – 8:30: Fysio-pilates
Kl. 8:30 – 9:50: Yin yoga og afspænding
Kl. 10:00: Morgenmad
De næste timer kan bruges til lige netop det, du har lyst til.
Kl. 17:10 – 19:00: Aftenyoga med brug af essentielle olier
Kl. 19:30: Middag (3 retter) og hyggesnak
Søndag den 11. juni 2023:
Kl. 7:15 – 7:30: Morgenmeditation og åndedrætsøvelser
Kl. 7:30 – 8:30: Fysio-pilates
Kl. 8:30 – 9:50: Yin yoga og afspænding
Kl. 10:00: Morgenmad og udcheckning fra værelser
Kl. 11:15: Fælles afrunding af weekenden og tak for denne gang
Ret til ændringer forbeholdes!
Dette er inkluderet i arrangementet
2 x overnatning i superior enkeltværelse med balkon/terrasse
2 x morgenmad
2 x 3 retters aftenmenu (ekskl. drikkevarer)
9 timers undervisning i yoga og fysio-pilates
Pris
Ved tilmelding senest 1. maj 2023: DKK 3.750,00 (early-bird-pris)
Ved tilmelding fra 2. maj 2023: DKK 3.950,00
Praktiske informationer
Der undervises i yoga og fysio-pilates inkl. åndedrætsbevidsthed, afspænding og meditation. Vi vil arbejde med diverse øvelser, der styrker, smidiggør og beroliger krop og sind. Alle er velkomne – både begyndere og øvede.
Underlagsmåtter, bælter, klodser, blokke, yogapøller etc. vil være til rådighed, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe dit eget udstyr. Medbring selv en yogamåtte + et lunt tæppe eller to til brug for afspændingen.
Påklædning: Til både yoga og pilates anbefales behageligt træningstøj, der sidder til, men ikke strammer nogen steder. Øvelserne udføres på bare tæer, men tag et par sokker og en lun trøje med til yin yoga og afspændingen.
Tilmelding og betaling
Send en e-mail til mail@aalborgyogastudio.dk med angivelse af navn og telefonnummer. Indbetal samtidig depositum på DKK 1.000,- til reg. 9163 konto 6294203980 i Nordea. Du kan opnå 200 kr. i early-bird-rabat ved tilmelding senest 1. maj 2023.
Overfør restbeløbet senest 1. maj 2023 til samme konto. Spørg gerne, om vi har plads, hvis du senere får mulighed for at være med.
Ved framelding senest 1. maj 2023 refunderes DKK 500,- af depositum. Resten af depositum er administrationsgebyr. Fra 2. maj 2023 sker der ingen refusion. Du er dog velkommen til selv at sælge din plads til en anden. Bliver vi nødt til at aflyse turen, får du naturligvis det fulde beløb retur.
Transport til hotellet foregår i egen bil eller med tog. Hotellet ligger kun fem minutters gang fra togstationen i Aalbæk.
Behandling med fysioterapi, fysiurgisk massage eller kraniosakralterapi kan
tilbydes, hvis der er interesse for det.
Instruktører
Christina Houkjær, Fysioterapien v/Christina Houkjær:
Fysioterapeut og fysio-pilates-instruktør
Lene Larsen, Aalborg Yogastudio:
Yogainstruktør, RAB registreret kraniosakralterapeut og lægeeks. fysiurgisk massør