Yin møder yang (Lene)

Saturday    |    09:00 - 10:30 (07/12/2019) , Duration: 01:30 Categories:

Vi har alle brug for balance og harmoni i vores hverdag og i vores liv for at trives bedst muligt. Den balance finder vi ved at forene de blide yin elementer med de aktive yang elementer.

Vi kan udnytte de energier, vi kan hente i hhv. yin og yang aktiviteter. Har du en dag, hvor energiniveauet er lavt, kan det være dejligt at starte med lukkede øjne i nogle skønne, stille yin-stillinger eller med at bevæge kroppen i blide dynamiske øvelser. Derfra kan lysten og energien til at fortsætte med de mere kraftfulde og dynamiske yang-stillinger udvikle sig.

Andre dage har tempoet måske været højt, og du er så meget ”oppe i hovedet”, at et yang-flow er nødvendigt for at få kontakt til kroppen som første skridt på vejen. Når musklerne og pulsen har kunnet mærkes, er det til gengæld fantastisk at slutte dagens yogapraksis i det meditative hjørne med lange, beroligende yin-stræk eller langsomme, blide flows. Her smelter det dybe åndedræt og yogastillingen sammen, så nervesystemet beroliges og jordforbindelsen genetableres.

I denne lektion skal vi sammen udforske og nyde stilheden i bevægelsen og flowet i stilheden…

Instruktør: Lene

Sted: Aalborg Yogastudio, Konvalvej 47, st. tv., 9000 Aalborg

Husk tilmelding senest dagen før på mail til lene@aalborgyogastudio.dk eller per sms til Lene på 25130310.