MediYoga (Annette)

Monday    |    19:00 - 20:30 (14/01/2019) , Duration: 01:30 Categories:

Fra mandag den 7. januar kan vi med stor fornøjelse byde Annette Hoffmann velkommen som underviser i Aalborg Yogastudio. Annette har i mange år selv dyrket yoga og underviser nu i en af de nyere yogaformer, nemlig medicinsk yoga (MediYoga).

MediYoga er for alle. Der kræves ingen yoga-forudsætninger, smidighed eller andet, og alle øvelser kan tilpasses lige netop dig. Det er for dig, som gerne vil understøtte dit generelle velbefindende, og dig der har udfordringer fysisk eller psykisk. Rygproblemer, kroniske smerter, forhøjet blodtryk, for lavt stofskifte, mavetarmproblematikker, svækket immunforsvar, kræft, lungesygdomme, migræne, stress mm – alle kan have en effekt af at deltage.

MediYoga består af simple, fysiske øvelser som gentages i nogen tid. Stillingerne kombineres med bevidste åndedræts- og koncentrations-teknikker, og yogaprogrammet afsluttes med dybtvirkende meditationer. Intentionen er at skabe dyb, energimæssig balance på alle plan. Fysisk, mentalt og emotionelt. I hele programmet er der balance mellem aktivitet og hvile.

Det er en terapeutisk yogaform, som udspringer fra den klassiske Kundalini Yoga. Den er udviklet via det svenske sundhedssystem. Den østerlandske, årtusinde gamle holistiske visdom kobles med vestlig viden og resultater fra videnskabelige studier. Yogaformen ordineres nu på utallige sygehuse i Sverige og Norge.

Du har nu muligheden for selv at opleve effekten. Aalborg Yogastudio tilbyder en prøvepakke, hvor du får tre gange for 200 kr.  På de tre gange vil du blive introduceret for grundlæggende balancerende programmer, og du får materiale med hjem, så du kan træne lidt derhjemme, hvis du har lyst.

Introduktionstilbuddet gælder følgende mandage i samlet forløb:
7. januar, 14. januar og 21. januar – alle dage kl 19.00 – 20.30. Derefter fortsætter MediYogaen om mandagen kl. 19:00 – 20:30 til normal pris. Har du lyst til i første omgang blot at prøve MediYoga en enkelt gang, er du naturligvis også velkommen med et almindeligt klip på dit klippekort, hvis der er plads på holdet.

Annette glæder sig til at møde dig og guide dig ind i denne effektfulde, vanedannende yogaform. Har du spørgsmål, må du endelig ringe til Annette Hoffmann.

Det praktiske:
Instruktør:   Annette Hoffmann
Sted:          Aalborg Yogastudio, Vesterbro 18, 2. sal, 9000 Aalborg
Pris:           200 kr. for prøveforløb mandagene den 7., 14. og 21. januar 2019

Tilmelding:   Send en mail til annette@aalborgyogastudio.dk eller en sms til Annette på 40980918, og indbetal samtidig de 200 kr. til konto i Merkur Andelskasse: Reg. 8401, kto. 1250622 eller per MobilePay til nr. 98151 for at sikre dig en plads på holdet. Husk at angive navn samt ”MediYoga”. Tilmelding er bindende, og der skal være mindst fire på holdet for at gennemføre forløbet.